Ost og vin

De fleste foretrækker rødvin til ost. Men oftest passer hvidvin bedre. Man vil nok aldrig kunne finde en vin, der passer optimalt til samtlige oste på bordet. Tænk derfor på flere vine til ostebordet, selv om du måske ikke serverer en vin per ost. Besværet lønner sig: Det giver en langt større smagsoplevelse, når ost og vin spiller optimalt sammen.

Tommelfingerregler til et godt match mellem ost og vin:

• Jo mildere osten er, jo mildere skal vinen være
• Jo kraftigere osten er, jo mere fyldig kan vinen være
• Find en vin fra samme region som osten
• Salt og sødt er godt (sød hvidvin/portvin til blåskimmelost)
• Server en til to vine
• En italiensk Ripasso vin er et godt bud, hvis du serverer en vin til alle oste

Her er nogle eksempler på en god kombination af oste- og vintyper:

• Hvide oste: En let Chardonnay-hvidvin eller en let rødvin, for eksempel Beaujolais eller en ung Bourgogne-vin
• Gule oste: Kraftige Chardonnay-hvidvine eller rødvine fremstillet af Pinot Noir druen, eller italienske Ripassovine
• Røde oste: En ekstra god Beaujolais-rødvin (for eksempel Regnie, Morgon eller Fleurie)
• Gedeoste: Hvidvine fremstillet af druen Sauvignon Blanc eller Sancerre hvidvin
• Blå oste: En kraftig og let sødlig hvidvin fra Alsace, så som Pinot Gris eller Gewurtztraminer. Men en god portvin er også et godt valg