Courgetteruller med krydret ricotta

Courgetteruller med krydret ricotta


Tilberedningstid:
20 minutter

Ingredienser:
Ca. 20 stk.
2 små courgetter
4 spsk. olivenolie
2 spsk. hvid balsamico
20 skiver bresaola eller lufttørret skinke

Fyld:
250 g Galbani ricotta
50 g ristede, grofthakkede pinjekerner
1 dl finthakkede krydderurter, f.eks. basilikum, persille og purløg
1-2 spsk. revet skal af usprøjtet citron
Salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde:
Skær courgetterne i tynde skiver på den lange led. Læg courgetteskiverne på et fladt fad eller på et fladt underlag. Bland olivenolie og balsamico og pensl blandingen over courgetteskiverne. Rør og smag ricottaen til med pinjekerner, krydderurter, citronskal samt salt og peber. Læg en god spiseskefuld fyld på hver af courgetteskiverne og rul dem sammen. Fæst dem eventuelt med en tandstikker. Læg ligeledes en god skefuld ricotta på bresaola-skiverne og fold dem sammen. Læg dem i flade bakker og sæt dem koldt inden servering.

Print opskriften