Spinattærte med ricotta
Ingredienser:
(4 personer)
1 rulle tærtedej
400-500 g babyspinatblade
250 g Galbani Ricotta
50 g friskrevet parmesan
15-20 hakkede soltørrede tomater i olie
4 æg + 1 æggeblomme til pensling
Salt og peber
Frisk merian eller oregano
Fremgangsmåde:
Rul dejen ud og læg den i en tærteform og prik den lidt med en gaffel. Skær eventuelt overskydende dej bort, men gem det. Forbag dejen i ovnen i 5-7 minutter ved 200°. Vask spinaten grundigt, hæld vandet fra og tør den lidt i et rent viskestykke.
Bland spinaten med ricottaen og resten af ingredienserne. Smag til med salt og peber og fyld blandingen i formen. Hvis du har lidt dej i overskud, kan du rulle den ud igen og skære nogle strimler på cirka 2-3 cm, som bruges til pynt oven på tærten. Til sidst pensles eventuel overskydende dej med æggeblomme, og tærten sættes i en forvarmet ovn ved 190° i cirka 40 minutter.
Tærten skal køles af før servering. Pynt den med finthakket frisk oregano eller merian.
Print opskriften