Kalvemørbrad med Emmental-gratinerede svampe og peberfrugter
Ingredienser:
(4 personer)
Sauce:
1 skalotteløg, fintsnittet
lidt olivenolie
1 spsk balsamico
2½ dl rødvin
5 dl kalvebouillon
25 g smør, koldt
salt, peber
Gratinerede svampe-peberfrugter:
200 g marksvampe
2 røde peberfrugter
1 spsk balsamico
salt, peber
65 g emmental, revet
4 stk kalvemørbradsbøffer a 200 g
2 kviste timian, bladene af
salt, peber
Fremgangsmåde:
Rødvinssauce: Rist skalotteløg møre i en gryde med lidt olivenolie. Tilsæt balsamico og rødvin, og lad det simre, til det halve er tilbage i gryden. Hæld kalvebouillon ved, og lad det koge, til det har fået en god og kraftig smag. Pisk saucen med koldt smør inden servering, og krydr med salt og peber.
Svampe-peberfrugter: Rens marksvampene, skær dem i halve, og steg dem gyldne på panden. Tilsæt lidt balsamico. Kom de stegte svampe i et ildfast fad. Rens peberfrugterne, halver dem, skær dem i grove stykker, og placer dem i fadet sammen med svampene. Drys revet ost over, og sæt fadet i ovnen 10 min ved 225°. Steg bøfferne 2–3 min på hver side afhængig af højden på kødet. Krydr med salt, peber og frisk timian. Anret bøffen med de gratinerede svampe-peberfrugter og rødvinssaucen.
Print opskriften